3. Begivenhed og Vision modtaget af Raymond Aguilera 23. juli 1990.

(Jeg modtog denne Begivenhed / Vision fem dage efter den Vision jeg modtog 18. juli 1990. Dette bliver dokumenteret fra hukommelsen, da de eneste referencer er tegningerne jeg tegnede på det tidspunkt.)

Gennem min bønnestund, mens jeg lå på min seng, havde jeg en vision af den mil-høje isvaffel-figur der kom op af vandet i en tidligere vision.

Jeg begyndte at bede, og det næste jeg så var en almindeligt udseende trone, men jeg fik kun lov til at se den fra én vinkel. Lige meget hvor hårdt jeg prøvede, så kunne jeg bare se den fra denne bestemte vinkel.

Da kom et Strålende Hvidt Lys til syne ovenover tronen, med en Strålende Hvid Stjerne i centrum af det Hvide Lys.

Mens jeg betragter denne forbavsende Trone, blev den mil-høje isvaffel-konus til et fodstykke for Guds Trone. På en eller anden måde blev den til en pyramidelignende sokkel. Jeg kunne se tusindvis af trin der ledte op til toppen hvor Tronen var.

Mens jeg forsøger at fatte denne vision, kommer et billede til syne af en Krone med Tre Stjerner i centrum, og jeg tror - tolv små runde kugler ovenpå nogle spidse tingester det var placeret hele vejen rundt bagom på Kronen.

Det næste billede jeg så var fra luften af. Jeg var lige over Guds Trone. Jeg kunne se den på en klar flade af vand med Skyer og Ånder der bevægede sig rundt om den - mod urviseren

Det første møde med Faderen Jehovah

Et ekstremt skarpt Hvidt Lys dukkede op. Dette Lys var meget Større end Dét med Stjernen i sig. I starten var lyset så massivt, at jeg tænkte, at det var Den Nye Jord der strålede. Så fandt jeg mig selv, på en eller anden måde, at se ned på det fra et sted ovenover i luften. Jeg tænkte, at jeg så ind i det indre af planeten. Det så Kraftfuldt ud, men det begyndte at pulsere som et menneskehjerte, - det gik op for mig, at det ikke var det indre af Planeten.

Da sind-til-sind kommunikationen begyndte, fangede den rigtig min opmærksomhed. Stemmen sagde: »Ved du hvem Jeg er?«

Jeg sagde: »Er Du Faderen?«

Og Stemmen sagde: »Ja, Jeg er. Ønsker du at snakke?«

»Det tror jeg, - jovist«, sagde jeg.

Så sagde Faderen: »Ønsker du at spørge Mig om noget?«

På dette tidspunkt var jeg overvældet, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige eller spørge om.

Så jeg sagde: »Forklar Treenigheden for mig, for jeg har aldrig kunnet forstå dette«.

Det næste jeg så, var et Hvidt Lys der skød ud fra det Store Hvide Lys, og en Hvid Stjerne kom til syne i dets midte.

Så sagde Faderen: »Ved du, hvem det er?«

»Det er Sønnen, Jesus Kristus«, sagde jeg selvsikker, for jeg havde set det før.

Faderen sagde: »Det er rigtigt. Så, - hvem er så Jeg?«

»Du er Faderen« sagde jeg. »Hvad er så Hellig Ånden?« Spurgte jeg.

Så blev der mig forevist tre eller fire linier der havde forbindelse mellem begge de Skarpe Lys.

»Vi er tre og separat; Vi er Én« sagde Faderen.

Jeg indrømmede det ikke, men jeg forstod det stadig ikke, og jeg ønskede ikke at lyde dum.

Så jeg sagde »Okay.«

Faderen sagde: »Vil du se Min Kraft?«

Jeg sagde »Okay.«

Det næste der skete var, at det Større Lys vokste sig større og større. På en eller anden måde vokste jeg med den samme fart som det Store Hvide Lys. Jeg kunne se den Nye Jord blive mindre og mindre, mens Lyset blev større. Så blev stjernerne på himmelen mindre, mens Lyset blev større og større. Jeg så Universer blive mindre, mens det Hvide Lys blev større og større. Universer skrumpede ind til et knappenålshovede, og det Hvide Lys blev større og større. Univers efter Univers skrumpede ind til ingenting, og Faderen blev bare større og større - med en ekstrem hastighed. Det syntes for mig, som at alt andet skrumpede ind til ingenting, og at Faderen bare vokste og vokste, og min ånd og min krop kunne ikke klare realiteten af det der skete. Jeg var nødt til at sige »STOP! Jeg kan ikke tage mere! Du kan vise mig mere en anden gang, jeg kan ikke klare mere lige nu. Jeg er overvældet.«

Da sagde Faderen: »Jeg er alt og Alting.«

Så holdt alt bare op med at vokse, og vi talte om djævelen.

Jeg spurgte: »Hvorfor tillader du djævelen at gøre alt dette onde i verden; han skader så mange, og med din Kraft synes det ikke for mig som noget problem at stoppe ham?«

»Visse ting må ske før andre ting kan ske, og alt har sin rækkefølge. Vi vil tale sammen igen snart« sagde Han.

Og så stoppede Visionen / Begivenheden.